Tur til idrætshøjskole i Sæby, generalforsamling og flere oplevelser i sigte

BRØNDERSLEV: Landbo Senior i Brønderslev har taget hul på vinter- og forårssæsonen. Der bliver generalforsamling i foreningen 14. marts, det foregår på Landboskolen i Brønderslev.

Men inden da er der en højskoledag på programmet. 28. februar går turen til Stidsholt Idrætsefterskole i Sæby, hvor der bla. er foredrag med Erik Ugilt Hansen, der vil fortælle om sit liv som landmand og sit syn på landbrugets organisationer og andelsselskaber. Der er fælles kørsel, og tilmelding er nødvendig.

Resten af sæsonen er der forskellige ting på programmet - blandt andet en grillaften, et virksomhedsbesøg hos RDF Reservedelsfabrikken i Klokkerholm og en fælles tur til Hjørring Dyrskue.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...