Nyt tiltag blev præsenteret på repræsentantskabsmøde

BRØNDERSLEV: LO Brønderslev-Dronninglund kunne til sit årlige repræsentantskabsmøde præsentere et nyt tiltag. De vil nemlig hjælpe Brønderslev kommunes unge, der går på et praktikpladscenter og venter på en læreplads. Det oplyser LO-sektionens formand Ole Andersen, der peger på, at 13 unge mangler en læreplads indenfor områderne frisør, datateknik, mediegrafik, grafisk teknik, IT-support, elektriker og kok.

- Vi har indgået et samarbejde med praktikpladscentret i Aalborg og med LO-fagforeningerne. Vi har haft møde med formanden for Brønderslevs Erhvervsråd og med borgmesteren. Alle er parate til at yde en indsats, så vi kan få de 13 unge i gang med en læreplads ude på en virksomhed, skriver Ole Andersen, der forventer, at alle 13 er i gang med uddannelse inden sommerferien.

LO’s plan er nu at tage initiativ til, at relevante interessenter og organisationer mødes straks efter påsken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...