Arkivfoto: Andreas falck

Efter en måneds lukning kan man lege i Hedelund igen

BRØNDERSLEV: Legepladsen i Hedelund har i en periode på omkring en måned været lukket af, efter en inspektion afslørede flere sikkerhedsbrister. Økonomiudvalget besluttede at fjerne de slidte dele. Det drejede sig blandt andet om en rutsjebane, og om nogle træredskaber, der var gået råd i. Udvalget besluttede også, at Teknik og Miljøudvalget skal undersøge mulighederne for at få en ny legeplads.

- Det er økonomiudvalgets klare holdning, at der skal laves noget, sagde Mikael Klitgaard i juni.

Det har dog længere udsigter. Foreløbig er pladsen i sidste uge blevet åbnet igen, blot i en decimeret udgave. De farlige dele er fjernet, men altså ikke blevet erstattet. Det tilbageværende af legepladsen skulle dog være sikkert at lege på for børn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...