Et tip ledte politiet på sporet af en 56-årige kvinde i Brønderslev, der solgte narko
BRØNDERSLEV: En 56-årig kvinde fik onsdag besøg af Nordjyllands Politi, efter de havde modtaget et tip om, at kvinden solgte narko fra sin bopæl i Brønderslev.
Politiet ransagede derfor kvindens hjem, og her var der gevinst. Der blev fundet 98 gram amfetamin hos den 56-årige.
Det oplyser politikommissær Peter Skovbak.
Kvinden blev derfor sigtet for efter straffelovens bestemmelse om besiddelse af narko med henblik på videresalg.
Og det forsøgte den 56-årige heller ikke at bortforklare. Hun erkendte, at amfetaminen netop var til at sælge ud af, fortæller Peter Skovbak.