Erik Sørensen udstillet på Nordjyllands Idrætshøjskole

BRØNDERSLEV: Erik Sørensen udstiller i august måned på Nordjyllands Idrætshøjskole. Han drejer træ, mest i danske træsorter og gerne genbrugstræ, og han laver mest brugsting.

- Jeg har helt fra drengeårene haft lyst til trædrejning, I 1984 blev der mulighed for et drejekursus. Her fik jeg så meget lyst til trædrejningen, at jeg efterfølgende tog svejsekursurs for at lave min egen drejebænk, oplyser han i en pressemeddelelse.

Det er altid træet som bestemmer, hvad der komme ud af det enkelte stykke træ.

- Der er et fantastisk spil i et stykke svampe angrebet træ, med begyndende råddannelse. Jeg har drejet lidt i gammelt spær træ fra Vrå Kirke, som er dateret til år 1100. Træet har vel været små træer på Gorm Den Gamles tid. Træ er et levende materiale som altid arbejder, indtil det bliver enten tiI jord eller aske, skriver Erik Sørensen.

Han har tidligere udstillet mange andre steder, blandt andet i Vandhuset i Hjørring, på Galleri Mygdalhus og til efterårskunst i Jerslev.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...