Kulturdagen er en tradition og finder i år sted 29. september. Arkivfoto: Martin Damgård

Borger9700 inviterer 29. september til kulturdag sammen med Brønderslev Bibliotek, Kulturskole og Ungdomsskole lørdag 29. september fra kl. 10 til 14. Det foregår på Brønderslev Biblioteket og foran biblioteket.

Det oplyser Borger9700 i en pressemeddelelse, hvor de også fortæller at der i år er endnu flere fødevareproducenter i teltet foran biblioteket. Her kan man blandt andet købe økologisk grøntsager, hybenmarmelade, kød fra glade grise, oste, saft og æbler, olie og i år også øl.

Inde på biblioteket er der bogsalg som bliver krydret med musik fra dygtige musikere fra Kulturskolen.

Borger9700 oplyser, at der bliver en masse af aktiviteter for børn. Det er blandt andet safaritur i kælderen, og man kan male på sten, lave sit eget postkort, fuglehus eller foderbræt, dekorere sin egen keramikskål og besøge Ungdomsskolens arbejdende stand i Fashion og Design.

Man kan også se på kunsthåndværk - smykker, keramik, pileflet, knive, træprodukter og bambusprodukter.

Vildmosemuseet deltager også i Kulturdagen, hvor de vil fortælle om tørvegravning, ligesom man kan se fotografier i Cafeen på 1. sal.

På Lokalhistorisk Arkiv kan man se gamle Brønderslev-Film.

Kulturdagen åbnes officielt kl. 11 af formand for folketingets kulturudvalg Orla Hav, og Kulturskolens nye souschef synger og spiller.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...