Elever på Brønderslev Gymnasium viste deres evner frem

BRØNDERSLEV: Brønderslev Gymnasium har holdt Kulturcafé. Det oplyser uddannelsesleder Pernille Dahl.

- Denne aften viser alle de kunstneriske fag, hvad de har lavet i årets løb - og eleverne viser de ting frem, som de kan komme til eksamen i om få uger. De kunstneriske fag, som eleverne kan komme til eksamen i, er billedkunst, musik og mediefag - og aftenen er en fin mulighed for at ”teste” produkterne på et rigtigt publikum inden eksamen, skrive rhun.

Musikholdene opførte en masse forskellige numre.

- En del elever havde valgt at dykke ned i sangskatten fra tidligere årtier lige fra ABBA’s ”Does Your Mother Know” til Tom Cochranes ”Life is a Highway” - musikvalg, der fik særligt lærere og forældre til vippe i takt med fødderne. For mange elever er det første gang, de optræder på en scene foran et stort publikum, så det er på alle måder en stor aften. Alle musikere - debutanter og øvede leverede dog varen og høstede store bifald fra publikum, som bestod af gymnasiekammerater og familie og venner.

Også billedkunst var på banen. Temaet for årets kunstværker var ordet MUS - og kunstværkerne tog udgangspunkt i så forskellige fortolkninger af ordet som MUSeum, MUSKler, MUSefælde, cykelMUS og mange flere.

- Kreativiteten havde fået frit spil, og flere af eleverne præsenterede deres værker i salen foran publikum. Anton fra 1.a fortalte fx om, hvordan han var blevet inspireret af Britta Nielsen og andre økonomi-skandaler om hvidvask og socialt bedrageri til sit kunstværk med musefælder og tusind-krone-sedler, oplyser Pernille Dahl.

Ind imellem musik og kunstværker viste mediefag små film, eleverne har lavet som deres eksamensprojekter.

- Det er ikke småting, der kan puttes ind af gys og gru i små korte film på tre-fire minutter, og filmene viste, at elever i 1.g både har livlig fantasi og tænker over tingene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...