Brønderslev Harmoniorkester spiller forårskoncert i Den Runde

BRØNDERSLEV: Brønderslev Harmoniorkester afholder forårskoncert i Den Runde Pavillon 28. maj kl. 19. Orkestret melder om et breds sammensat program.

- Som altid er der mulighed for at opleve god og underholdende musik af flere genrer. Der er både numre som ”In the mood” og ”Sweet Caroline” men også populære sange som ”Den knaldrøde gummibåd” og mange flere, oplyser Søren Himmelstrup fra Brønderslev Harmoniorkester.

Publikum skal også hjælpe til med at lave den gode forårsstemning ved at synge med på et par gode forårssange.

- Hele koncerten dirigeres som altid af vores muntre og oplagte dirigent Mogens B. B. B. Jensen der styrer os gennem aftenen. Aftens konferencier er Lars Bisgaard, fortæller små historier om de enkelte melodier, som er forfattet af Bente Nykjær.

Årstiden stemmer med, at Rododendronparken er sprunget ud, så man kan opleve dufte og farver fra parken sammen med musikken.

Der plejer at komme mange, så de sidste ankomne må som regel stå op.

Det er 42. gang, at Brønderslev Harmoniorkester holder sin årlige parkkoncert i Den Runde Pavillon.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...