Mads Toghøj og Rødderne giver koncert i Brønderslev

BRØNDERSLEV: Mads Toghøj og Rødderne spiller i Den Runde Pavillon i Brønderslev 8. november kl. 20.

Mads Toghøj en dansk musiker med bredt repertoire, og det er musikforeningen Shamrock, der står bag koncerten.

Han er vokset op med musik ikke mindst fordi hans morfar var visesangeren Fisker Thomas, som de fleste kender den dag i dag.

Mads Toghøj spiller stadigvæk tre af morfarens viser, dels fordi mange forventer det, men også til ære for sin kendte morfar, men opsætningen er her hans egen.

Han har været i Nashville for at lave indspilninger, og ved den lejlighed nøjedes han ikke med at blive ledsaget af nogle af Elvis’ gamle musikere - han fik også lov til at være med og spille sammen med dem.

Til koncerten i Den Runde vil Mads Toghøj sammen med Rødderne mest fremføre sange og melodier af egen komposition fra den cd, som udkommer til næste år.

Desuden vil publikum høre gamle Elvisnumre, noget fra Niels Hausgaard, De gyldne Løver, hvorfra Kalle og Memphis spiller med på flere af hans cd-er.

Orkestret består af Mads Toghøj, vokal og akustisk guitar, Jens Varmløse, fløjte, harmonika, guitar, mandolin, stagepiano, dobro og kor, Jan Michael Rasmussen, akustisk guitar, banjo og kor samt Rasmus Boje-Nielsen på bas.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...