Så er det ved at være op over med julegaveindkøbene

BRØNDERSLEV: Skal de sidste julegaver lige købes inden freden for alvor sænker sig over landet, så er det søndag 23. december stadig muligt de fleste steder. I Brønderslev kommer midtbyen til at summe af julemusik, dejlige dufte og flot lys. De mindste bliver forkælet lidt ekstra af julemanden, som deler en lille hilsen ud. Måske er han endda klar på en svingom rundt om juletræet, når Brønderslev Harmonikaorkester giver et nummer iført nisseuniformer.

Der vil også være gratis æbleskiver til alle børn i jule-hygge-teltet. Det er Brønderslev Handel, der står bag arrangementet, som de kalder ”Glædelig Jul Event”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...