29. oktober bliver det et krav, at kunder og medarbejdere i butikker skal bære mundbind eller visir. Det gælder også i Føtex Brønderslev. Det nye tiltag skal bidrage til at bekæmpe smittespredningen og sikre trygge indkøbsoplevelser for kunderne. Føtex bakker op om sundhedsmyndighedernes krav og iværksætter yderligere initiativer, der bidrager til sikre rammer for kunder og medarbejdere.

Det skriver Føtex i en pressemeddelelse.

- Det handler om at få stoppet smittespredningen i samfundet og samtidig sikre, at danskerne har adgang til dagligvarer. Derfor bakker vi naturligvis op om kravet om mundbind. Vi har allerede iværksat en række tiltag, der sørger for, at kunderne føler sig trygge, når de køber ind hos os, oplyser Anja Madsen, kædedirektør i Føtex.

For at sikre trygheden i butikkerne fortsætter føtex med afspritning af vogne og kurve og sikrer mere plads i gangene, så det bliver nemmere at holde afstand.

I en medarbejderundersøgelse fra juni – foretaget blandt ansatte i føtex – fortæller 77 procent af de ansatte, at de oplever, at kunderne har været gode til at vise hensyn til andre, når de handler i Føtex.

- De gode vaner skal vi huske i efteråret, så smittespredningen kan begrænses både lokalt og nationalt, fortæller varehuschef Søren Flodgaard i føtex Brønderslev.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...