Mie Nyman Jensen fra Brønderslev er godt tilfreds efter den første måned på japansk universitet

BRØNDERSLEV/JAPAN: Så er den første måned på den anden side af verden ved at være ovre. Det har været en måned fyldt med nye mennesker og bestemt også helt nye omgivelser. Universitetet International College of Liberal Arts ligger i byen Kofu, som er en mindre japansk by, men som stadigvæk er enorm i forhold til det kendte i Brønderslev. Jeg bor på campus, hvor jeg bor på 4. sal. På hver etage er der tre units, hvor der kan bo otte piger. Jeg er dog så heldig, at jeg bor i en unit, hvor vi kun er tre. Det betyder, at det er nemmere at rydde op og få plads på badeværelset. Mine to roommates er fra henholdsvis Hong Kong og Vietnam. De er begge to ret stille anlagte, men de er super søde at være sammen med. Min studieveninde Camilla bor også på 4. sal, dog i en unit med lidt flere piger, så vi har ikke langt mellem hinanden.

Blondine med blå øjne

I løbet af den første måned her i Japan har den største omvæltning faktisk ikke været at være i en så anderledes kultur, men mere at jeg er gået fra at være blevet set som en ganske almindelig pige på 1,67 m med leverpostej farvet hår i provinsen til at være en høj blondine, som åbenbart har kæmpe store blå øjne. Det var faktisk det første min roommate fra Hong Kong kommenterede på. ”Uhh you have so pretty yellow hair and so blue eyes.”

Mange af de japanske elever på campus kommenterer ofte på mit skandinaviske udseende og beder tit om at få taget et billede sammen med mig eller de andre fra Skandinavien. Det er dog ikke kun mine studiekammerater, som reagerer på os lyse skandinaver med det det blege udseende. På gaden følelse det lidt, som at være et af dyrene i Zoologisk Have, for selvom japanere generelt er meget høflige og venlige mennesker, så har de ikke lært at man ikke stirrer, peger eller dytter af fremmed mennesker.

Jeg har også fået et par ”I love you” og ”You are so pretty” med på vejen fra forbipasserende, hvilket egentlig ikke rører mig, men ”paparazzierne” er noget helt for sig selv. De fleste spørger altid om de må få et billede af os, men det kan dælme godt være trættende efter en hel dag med kameraer i ansigtet.

Safe place med venner

Heldigvis er iCLA et safe place, da vi alle sammen er vidt forskellige af udseende. Indenfor universitets mure kan man finde studerende fra hele verden, som er med til at skabe en vildt fascinerende og forskelligartet uddannelseskultur. Jeg har da også formået at få mange internationale venner i løbet af den første måned. Vi har blandt andet været ude at opleve Hanami i Kose Sports Park. Hanami er en japansk tradition, hvor venner og familie mødes for at nyde de smukke kirsebærtræer, som blomstrer i slut marts til start april. Derudover har jeg også været på udflugt til en national park, Shosenkyo, med min mexicanske veninde Fernada. Vi farede selvfølgelig vild fordi vores kort og alle skiltene var på japansk, som er umuligt at læse. Vi fik dog en ret sjov dag ud af det og vi fik en masse motion i de flotte omgivelser. Jeg har også været til festival i et af de lokale templer sammen med Fernada og australske Chelsea. Her stod den traditionel dans, mad og små markedsspil. Festivalen blev afholdt for at bede guderne om at være skånsomme mod byen, da området, som vi bor i, har været hårdt ramt af oversvømmelser.

Lidt hjemve

Selvom der har været fuld fart på den første måned, så går tankerne nu også på dem derhjemme og særligt gymnastikvennerne. Jeg rejste mod Japan den 25. marts, og det betød, at jeg gik glip af slutningen af opvisningssæsonen. Så det stikker da en lille smule i hjertet når klokken slår træningstid, eller når man vågner lørdag og søndag morgen med en trang til at hoppe i gymnastiktøjet og køre ud i det nordjyske for at lave opvisning. Heldigvis er jeg regelmæssigt i kontakt med vennerne, som gør afstanden en del nemmere at håndtere. Desuden er de fantastiske til at minde mig om, at jeg skal huske at nyde, hvor jeg er, for de er der også, når jeg kommer hjem igen.

Så efter en måned i Japan har jeg allerede oplevet så meget, men det næste eventyr er lige rundt om hjørnet. Jeg er nemlig på vej mod Kyoto for at nyde Golden Week, som er en uges ferie, hvor japanerne fejrer fire nationale helligdage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...