Meget tæt løb i opgør på golfbanen

BRØNDERSLEV: Der var snevejr, da Brønderslev Golfklub holdt deres juleturnering lørdag den 24. november. En turnering hvor hygge men naturligvis også golf er i højsædet, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Gaverne lå pænt og ventede under træet mens deltagerne nød det fine vintervejr på banen. En smule koldt var det dog, og derfor varmede det også, at Nissepigen og Julemanden undervejs serverede formandens gløgg og hjemmebagte småkager, skriver forretningsfører Ulla Gade.

Dagens match bestod af en ni-hullers spil.

- Selvom julemanden jo gerne havde delt gaver ud til alle, var der kun gaver til de, som var mest flinke ude på banen. Efter at alle var blevet mætte, julesange blevet sunget og mandelgaverne behørigt overrakt de heldige, uddelte Nissepigen og Julemanden gaver, til de som havde været ”flinkest” ude på banen.

Der var meget tæt løb mellem tre hold, men de endelige placeringer og modtagere af julegaverne under træet blev:

Vinderholdet:

Kirsten Østerby, Finn Østerby, Troels Nielsen Inge Nielsen

Nummer to:

Pia Caroline Flindt, Bo Kopp Sørensen, Per Henrik Nielsen, Gitte Brogaard

Nummer tre:

Minna Krogh Fynsk, Kirsten Moesby, Mogens Brix Hansen, Jette Hansen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...