Der inviteres til julestue i Jerslev søndag denne weekend

JERSLEV: Traditionen tro lægger Glenna Andersen i Jerslev igen i år hus til den hyggelige julestue i sin julepyntede havestue lørdag 30. november og søndag 1 december.

Hun skriver om arrangementet:

- Som tidligere år er vi fem, der er gået sammen, så der er noget for enhver smag.

Julestuen frister bla. med hjemmestrikkede sokker og karklude, smykker, dekorationer, adventskranse og adventsdekorationer, nisser, engle og bogen om Jyske Ås.

Adressen er Sdr. Ringgade 18 i Jerslev, og alle er meget velkomne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...