15 kæmpere fra Brønderslev har været til stævne

BRØNDERSLEV: Kauri - Brønderslev Judoklub har deltaget i Vendelboturneringen på Dronninglund Gymnasium med 15 kæmpere, hvor Ørsø Judoklub var arrangør af stævnet. Det oplyser Kauri i en pressemeddelelse.

I C-rækken (begyndere) var der guld til Jeppe Smalbro Hylleberg og sølv til Katrine Smalbro Hylleberg i -30 kilo, samt guld til Lea Quist -44 kilo.

I B-rækken (let øvede) var der guld til Andreas Nielsen i -66 kilo.

Hos de øvede i A-rækken hos pigerne blev det til guld til Nanna Skov i -48 kilo, og bronze til Clara Meier Eilers i -52 kg. Hos drenge blev det bronze til Sune Skov i -50 kilo, samt guld til Sebastian Bagge Nøhr (-55 kilo), Jonas Wæhrens Christensen (-60 kilo) og Kasper Smalbro Hylleberg (-73 kilo).

Jonas Wæhrens Christensen vandt ligeledes pokalturneringen.

Næste stævne er Danmarksmesterskaberne, som Kauri for første gang i klubbens historie er vært for. Stævnet afholdes i samarbejde med Judo Danmark og bliver afholdt i Vendsyssel Idrætscenter i Vrå i weekenden 17. og 18. november.

Der forventes ca. 400 deltagere, her i blandt de bedste kæmpere i Danmark.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...