Syng julen ind sammen med korene i Jerslev

JERSLEV: Kom i julestemning, syng med og lyt til julemusik og fortællinger i Jerslev Kirke. Søndag 9. december klokken 16 synges julen ind sammen med kirkens nye spirekor, B&U-koret samt kirkens voksenkor.

Sangerne bliver akkompagneret af kirkens husorkester bestående af Carsten Kær Nielsen på klaver, Mikael Skjødt Sørensen på guitar og keyboards, Dagmar Hansen på kontrabas samt Karin Bienz på tværfløjte og Viggo Frank på blokfløjte. Alt sammen dirigeret af kirkens organist Jørn Andersen.

I år fejres bl.a. kirkeklokkens 250-års jubilæum og Folkekirkens Ungdomskors 50-års jubilæum. Der er gratis entré. Arrangør er Jerslev, Hellum og Mylund Menighedsråd.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...