Peter Lund Paulsen Trio spiller i Den Runde Pavillon

BRØNDERSLEV: Peter Lund Paulsen Trio giver fredag 25. oktober koncert i Den Runde Pavillon, hvor Jazz 9700 i samarbejde med Det Musiske Hus står bag koncerten.

Jazz 9700 skriver i en pressemeddelelse:

- Peter Lund Paulsen trio er en ny, ambitiøs og energisk jazztrio, der placerer sig bredt i swing-, bop- og latin-universet. Med fokus på det sikre, super-swingende sammenspil og de gennemarbejdede arrangementer, trækker trioen bl.a. stor inspiration fra Oscar Peter-son, Nat King Cole, Jess Hamilton og Monty Alexander m.fl. Repertoiret er en fin blanding af både danske og amerikanske jazzstandarder, krydret med trioens egne spændende kompositioner.

Orkestret består af Theo Benjamin Hjorth, piano, Anders Ulfkjær Ammitzbøll, kontrabas og Peter Lund Paulsen, trommer.

Der er fælles aftensmad for musikken. Der skal købes billet på forhånd.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...