Jazz 9700 byder på en dag med dinner og musik

BRØNDERSLEV: Art Blakey - feat. Rodney Green kan opleves fredag 20. september kl. 18.30 til dinner og jazz i den Runde Pavillon.

Det oplyser Niels Persson, der er formand for Jazz 9700, som står bag arrangementet.

Han skriver i en pressemeddelelse:

- 2019 er året, hvor trommeikonet Art Blakey ville være fyldt 100 år. Vi tager forskud på fødselsdagen med en “re-imagining” af nogle af hans største Jazz Messenger projekter ved hjælp af nye originale tekster og arrangementer. Vi fejrer ikke kun Art Blakey, men også dem omkring ham inklusiv Wayne Shorter, Lee Morgan, Bobby Timmons, Curtis Fuller, Freddie Hubbard m. fl. Dagens band er en international All-Star konstellation.

De øvrige musikere er Søren Møller (klaver), Kristin Korb (bas og vokal), Jesper Riis (trompet) og Karl-Martin Almqvist (tenorsaxofon).

- Det er med stor glæde, at vi kan præsentere ingen mindre end trommeslageren Rodney Green. Rodney bragede ind på jazzscenen i en alder af 19 år, da han blev bedt om at blive en del af Diana Krall’s band - hvor han spillede de følgende to år. I dag er han en rutineret herre og har spillet med de største navne indenfor jazz verdenen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...