Oplandsavisens læser Kirsten Bombæk vil gerne spørge avisens læsere om hjælp til at finde navnet på en ukendt genstand

BRØNDERSLEV: Læser af Oplandsavisen Kirsten Bombæk bor på gården Bombæk på Bombækvej 40, 9760 Vrå. Hendes mand er født på gården, som nu er til salg, og på gården er meget gammelt værktøj. Men i blandt de mange genstande er der en ting, som de ikke ved, hvad er. Og det vil de gerne have Oplandsavisens læsere til at hjælpe med at opklare.

- Vi har for mange år siden fået oplyst, det hedder en speltrok, som man vinder garn på, inden man væver. Men vi kan ikke finde ud af mere om den, skriver Kirsten Bombæk til Oplandsavisen.

Kirsten Bombæk har boet på gården side 1964, og genstanden blev fundet på loftet af gården. Den er blevet repareret senere, og den er derfor nok ikke helt original i dag. Hverken hendes mand eller svigerinde har kunnet opklare, hvad genstanden hedder eller bruges til, og de erindrer ikke, at de har set den i brug.

Hvis en af vores læsere har en forklaring på, hvad genstanden hedder og hvad den bruges til, så vil Kirsten Bombæk derfor meget gerne høre fra jer. Hun kan kontaktes på mailadresse kogj@os.dk.

Svaret vil selvfølgelig også blive bragt i Oplandsavisen, hvis en af vores skarpe læsere kan hjælpe hende med at opklare genstandens navn og brug.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...