SOMMER: Fire store sandskulpturer af kommunens attraktioner skabt af hollandske sandkunstnere giver ekstra oplevelser i Hjørring midtby

Når man er vant til at skabe ekstra sommerliv i gaderne med store events, så kræver en sommer, som den vi nu står på tærsklen til nye veje.

Den udfordring møder alle byer - og i Hjørring har man valgt at tackle situationen offensivt ved at skabe en aktivitet, der afvikles over mange måneder uden sammenstimlen, og som samtidigt i sig holder den røde tråd ud til Hjørrings dejlige opland mod kysten.

Traditionelt er en af sommerens store samlingspunkter Kulturnatten, som snildt kan samle 40.000 mennesker,.

Det er forventningen at Sandeventyr 2020 kan det samme - bare fordelt over de mange måneder.

Sandeventyr er overliggeren over aktiviteten, der har sit afsæt i fire meterhøje sandskulpturer af lokale attraktioner.

Rubjerg Knude Fyr og Murer Kjeld er således flyttet ind på Springvandspladsen - altså et fyr bygget i sand og klumpfisken er rykket fra Nordsøen Oceanarium til Metropol ShoppingCenter.

De blev afsløret for offentligheden for fjorten dage siden.

Siden har kunsterne bag de to værker - de hollandske skulptører - Edith Wetering og Wilfred Stijger - arbejdet videre med de to sidste skulpturer, som skal trylle en miniudgave af Børglum Kloster frem af det særlige lerholdigt sand fra Ølstrup samt sommerhyggen ved Det blå ishus i Tversted og krondyrene i Slotved Skov.

De to værker afsløres i morgen torsdag 25. juni. Det sker med start ved A-Z kl. 11 og derefter går turen til Meny på Frederikshavnsvej.

Skulpturerne bliver stående hele sommeren og kan ses i hvert fald frem til september.

- Ja, måske bliver Sandeventyret stående frem til vi tænder julelysene, siger Rikke Ejsenhardt.

Sandskulpturprojektet er støttet af Hjørring Kommune.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...