Lokalafdeling i Brønderslev mødes - de er også foredrag

BRØNDERSLEV: Onsdag 27. februar holder Hjerteforeningens lokalafdeling i Brønderslev Kommune den årlige generalforsamling. Det sker i kantinen på Brønderslev Gymnasium med start kl. 19.

De oplyser formand Anni Jensen.

- Som formand håber jeg, at der vil komme mange til generalforsamling, hvor jeg bl.a. vil fremlægge bestyrelsens beretning. Har man gode ideer og/eller lyst til at være med i bestyrelsen og gerne vil høre, hvad vi arbejder med inden generalforsamlingen, er man velkommen til at henvende sig til os i bestyrelsen. Har man ikke lyst til at være bestyrelsesmedlem, kan man også være aktivitetsfrivillig, oplyser hun.

Efter generalforsamlingen vil Pia og Albert Pedersen holde foredrag om Livsglæde.

Albert Pedersen er hjertetransplanteret i 1995 og nyretransplanteret i 2003, og han og Pia Pedersen har gennem flere år holdt foredrag om transplantation og livsglæde.

Han har hele livet haft udfordringer rent helbredsmæssigt, og de vil fortælle om hvordan livsglæden hele tiden har været i højsædet og hvordan humor, ofte sort humor, har hjulpet med at holde modet og livsglæden oppe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...