Fælles tur for alle til have i Jerslev

BRØNDERSLEV: Brønderslev Havekreds besøger 8. august Haven Elmely vest for Sterup. Det oplyser Ole N. Madsen fra Brønderslev Havekreds.

Haven Elmely er en have på 3500 m2, som ligger en kilometer vest for Sterup.

- Alle er velkommen, så tag naboer og venner med til en hyggelig aften i Haven i Sterup, lyder opfordringen fra Ole N. Madsen, der skriver om haven:

- Pia og Morten etablerede haven fra 2013 og fremefter, men har bibeholdt mange af de ældre træer og buske i haven til at danne baggrund for de mange planter og hyggekroge. Haven er anlagt med mange natur/marksten og med to havedamme med guldfisk og karper. Haven er bla. beplantet med roser, rhododendroner, georginer og med mange krukker rundt i haven, som er beplantet med bl.a. fuchsiaer. Der er mange skønne hyggekroge rundt i haven, hvorfra haven kan nydes.

I 2018 blev haven desuden udvidet med ca. 80 vinstokke.

Mødesteder er i haven i Sterup ved Pia og Morten Jensen kl. 19. Adressen er Løthvej 59, Jerslev.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...