Denne uge byder BASbio på film med Gøg og Gokke

BRØNDERSLEV: BASbio viser filmen ”Gøg & Gokke” i uge 23 onsdag, torsdag, fredag og søndag.

BAS beskriver filmen således:

- Deres storhedstid er langt bag dem, da Stan Laurel og Oliver Hardy begiver sig på turné i England. Målet er at bruge tiden, inden de skal i gang med en Robin Hood-komedie. Eller det er i hvert fald, hvad Stan har fortalt Ollie for at få ham med på den anstrengende tur. Efter skuffende billetsalg indvilger de aldrende komikere i at stille op til al mulig publicity og lige så stille og roligt begynder deres stjerner at skinne igen. Men helbredet følger ikke rigtigt med, og midt i alle anstrengelserne dukker gamle spøgelser og gammelt nag op.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...