Børn og unge, der har lyst at prøve at fiske, kan komme og være med

BRØNDERSLEV: Brønderslev Lystfiskeriforening holder geddekonkurrence ved Kraghede Sø søndag 5. maj. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

- Som sædvanlig håber vi, at mange vil lægge vejen forbi søen denne dag. Det er blevet en tradition i foreningen, at den første søndag i maj når fredningen af søen ophører markeres med en konkurrence og masse er hyggeligt samvær. Der vil være mulighed for at fiske gedder, aborre og skaller, skriver Peter Kristensen, der er juniorleder i foreningen.

Samtidig har nye interesserede mulighed for at prøve at fiske den dag. Alle under 18 år har gratis adgang, også selv om de ikke er medlem af klubben.

Konkurrencen starter klokken 8, og indvejning af fisk slutter kl. 15.

Det er foreningens juniorafdeling, der er arrangør for dagen, Der en samlet præmiesum på over 6000 kroner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...