FRITID: Nu er de som alle andre i fritidslivet sat på pause igen - men man var ellers kommet godt i gang hos Brønderslev Sportsdanserforening, som omfatter otte hold

Selv om de voksne danskere endnu må væbne sig med tålmodighed, så er der igen godt gang i aktiviteterne hos Brønderslev Sportsdanserforening. Det var der i hvert fald frem til torsdag, hvor de nye restriktioner trådte i kraft og igen lukkede ned for fritidslivet i blandt andet Brønderslev Kommune. Lukningen gælder foreløbigt i fire uger, og om der kommer gang i dansen inden jul, må tiden altså vise. Onsdag var avisen fotograf dog forbi øvelokalet på Hedegårdsskolen. Her var de alleryngste MGP-dansere i aktion på et hold, der ledes af Karin Hartmann-Kossen med hjælp fra Mille Sloth Poulsen.

- Det handler om at have det sjovt. Sådan er det på alle vores hold, men især hos de små lægger vi vægt på en legende tilgang. Vi pjatter lige så meget som vi danser, men det hele foregår med henblik styrke motorikken og den rytmiske forståelse, forklarer Karin Hartmann-Kossen.

Brønderslev Sportsdanserforening omfatter i alt otte undervisningshold.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...