BYENS LIV: Cafe Kox var med på Brønderslev Bæredygtighedsfestival med en tre retters menu, og det trak fuldt hus

Café Kox i Brønderslev var med på sidste uges Bæredygtighedsfestival i Brønderslev med en tre retters-menu.

Den var helt udsolgt - alle 34 pladser var optaget, da menuen blev serveret torsdag aften.

Menuen var sat sammen på en måde, hvor grøntsagerne fyldte meget mere på tallerkenen end normalt, og de fleste af råvarerne - også kødet - kom fra lokale producenter.

Menuen bestod af:

- Farseret rødspætte med sommeræbler fra Pedersholt (Dybvad) og grønt fra Lille Østergaard (Brøndeslev) samt brød fra Det Blå Hus (lokalt dagtilbud).

- Boeuf bourguignon med kød fra Rosenbeck Frilandskød (Dronninglund) og kantarel fra ”en skov i Brønderslev”.

- Dessert med hvid ost fra Sønderhaven gårdmejeri, hybensylt fra Hybengården (Jerslev) og bær fra Læsø.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...