Arkivfoto: Henrik Louis

Skyttelaug mødes til skydning i Hedelund og morgenoptog med hornmusik

BRØNDERSLEV: Brønderslev Borgerlige Skyttelaug har 19. august deres årlige fugleskydning, hvor de skyder efter en fugl af træ på en 50 meter bane, der sættes op i Hedelund Rhododendronpark.

Det ventes, at omkring 50-55 af foreningens i alt 90 medlemmer deltager i dagen, der også byder på en morgentradition, hvor den, der sidste år fik titel af fuglekonge, hentes.

Det indebærer også en gåtur gennem byen med musik leveret af Brønderslev Harmoniorkester.

Deltagerne skyder efter forskellige dele af træfuglen, og der uddeles diverse titler på dagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...