Rejseforedrag om familie på farten, der blev til pensionister på farten

BRØNDERSLEV: Anne Grethe Trangbæk og Helge Rude Kristensen stoppede i 1986 deres tre små drenge ind i en autocamper og kørte ud på alverdens landeveje for at blive en familie på heltid – eller en ”familie på farten”.

Siden er der gået 30 år og familie på farten er nu blevet til pensionister på farten. Det oplyser Brønderslev Bibliotek.

- Gennem de sidste tre årtier har Anne Grethe og Helge med stor succes holdt foredrag overalt i Danmark for at dele deres oplevelser med andre. Anne Grethe har altid været fascineret af at møde fremmede mennesker, og Helge elsker at køre ud over stepperne uden at vide, hvad der gemmer sig bag næste bakketop. Gennem de sidste 30 år har parret kørte næsten 400.000 kilometer i mere end 70 lande.

- Foredraget er ikke bare en palet af smuk natur og spændende mennesker, men også en varm fortælling om, at når to står sammen, så bliver det umulige muligt – også at samle mere end 200.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

De to globetrotter kan mødes på Brønderslev Bibliotek tirsdag 20. november kl. 19.30.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Foreningen Norden, Brønderslev.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...