Lykke Olsen fra museerne fortæller på biblioteket

BRØNDERSLEV: De omrejsende skærslibere og gøglere fra Sømosen og Dronninglund Storskov er i fokus, når der er Lykke Olsen fra museerne i Brønderslev Kommune holder foredrag på Brønderslev Bibliotek 31. januar.

Det oplyser biblioteket i en pressemeddelelse.

- Sidst i 1800-tallet boede der om vinteren en række familier med fremmedartede navne ved Sømosen og i Dronninglund Storskov, og de levede af skærsliberi, musik, gøgleri, og nogle af dem drev senere cirkus. Dengang og op til nu talte man om familierne, som skilte sig ud med deres anderledes levevis. De blev ofte kaldt sigøjnere og folk foragtede dem, men var samtidig også fascineret af dem. Datidens folkemindesamlere opsøgte dem for at indsamle oplysninger, oplyser de.

Museumsdirektør Lykke Olsen har forsket i de rejsende og datidens opfattelse af dem, som netop var påvirket af nationalisme og raceantropologi. I sit foredrag fortæller hun om de rejsende, deres levevis og den måde, som samtiden opfattede dem på og ikke mindst, hvordan de rejsende selv reagerede på omverdens behandling af dem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...