Vendsyssel Energi- og Miljøforening byder på foredrag med energiforsker

BRØNDERSLEV: Vendsyssel Energi- og Miljøforening byder 6. februar på et foredrag om energi- og klimapolitik. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har inviteret energiforsker Henrik Lund fra Aalborg Universitet til at komme med et bud på, hvordan denne omstilling kan gennemføres.

- Danmark har som mål at blive et lavemissionssamfund i 2050. Omstillingen til et lavemissionssamfund er en stor og kompleks opgave, som vil omfatte alle områder af vores dagligdag. Først var det regeringens og folketingets mål, at Danmark skulle være fri af fossile brændsler i 2050. Nu har formuleringerne ændret sig lidt i retning af, at vi skal være CO2-neutrale. Hvad ligger der i det? Og hvordan kan det i det hele taget lade sig gøre? Hvor mange vindmøller skal der til? Hvor mange biobrændsler kan vi tillade os at bruge? Hvordan får vi transportsektoren med? Hvad skal vi gøre i Vendsyssel og hvordan hænger det sammen med EU og resten af verden?, spørger de.

Foredraget holdes i salen på Brønderslev Bibliotek og begynder kl. 19.00. Mødet er støttet af SE Vækstpulje Nyfors.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...