Charlotte Bøving fra ”lægen flytter ind” kommer til Brønderslev

BRØNDERSLEV: Charlotte Bøving fra TV-programmet ”Lægen flytter ind” besøger Brønderslev tirsdag 21. maj kl. 19. Her holder hun foredrag på Nordjyllands Idrætshøjskole (NiH), og Støttekredsen for NiH står bag.

De skriver om arrangementet:

- Charlotte Bøving har altid interesseret sig for både fysisk og psykisk sundhed og velvære, og det var derfor helt naturligt for Charlotte Bøving at vælge lægestudiet efterfulgt af en karriere som praktiserende læge. For hende er sundhed for alle en livsmission. I hendes åbne og ærlige foredrag ”Lægen flytter ind” fortæller den kontante og direkte tv-læge om sit liv som sundhedsmissionerende læge - startende med hendes barndom i en lægefamilie, over hendes ungdomsår som aktiv idrætsudøver og videre til egen lægepraksis med sundhedsskole.

Støttekredsen beskriver foredraget som en på alle måder en varm og livsbekræftende fortælling om det liv, vi alle har fået, og som vi selv har ansvar for.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...