Josefine Velantin besøger Brønderslev Bibliotek

BRØNDERSLEV: Brønderslev Bibliotek byder torsdag 21. november klokken 19 på et foredrag med den kendte blogger Josefine Valentin.

De skriver i en pressemeddelelse om foredraget:

- Kunne du tænke dig at have kontrol over dine tanker og at være ligeglad med hvad andre tænker? Kunne du tænke dig mod og redskaber til at turde skabe forandring? Kunne du tænke dig selv at finde frem til de svar, du normalt søger hos dine veninder? Kunne du tænke dig at opnå det, som Josefine Valentin har valgt at kalde for personlig succes? Så kom og hør Josefines historie.

Josefine Valentin er fuldtidsblogger, travl foredragsholder og forfatter og bor i Nørresundby. Hun er 33 år, gift med komiker Nicolaj Lange og familien består af de to børn Alberte og Hugo og hunden Karla. Selv oplyser Josefine i pressemeddelelsen:

- Jeg har på blot to år vendt op og ned på hele mit liv. Jeg har flyttet og rejst mig fra hamsterhjulet, flyttet mig fra noget, der ikke var mig, taget ansvar for mit liv og mine valg og det har virket. Min stærke vilje har vist mig vejen. Jeg har skabt magi på blot to år. Hvis jeg kan, så kan du også.

Josefine Valentin taler om parforhold, familieliv og om sin rolle som mor på godt og ondt, og mener vi alle kan skabe forandring, og det vil hun gerne hjælpe andre med ved sine foredrag og sin nye bog ”Vilje slår talent”.

På aftenen kan man købe bogen og få den signeret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...