Ø. Hjermitslev Idræts- og Borgerforening udsætter stævne til oktober

BRØNDERSLEV: Ø. Hjermitslev Idræts- og Borgerforening havde planlagt at afholde B&U stævne med folkedans på Hedegårdskolen 25. april. Stævnet er på grund af corona flyttet til 10. oktober på samme skole.

Det oplyser Kirsten Bjerre, der er formand for Ø. Hjermitslev B&U dansere

Deres aktiviteter ligger som så meget andet stille for tiden.

- Vi håber at kunne komme til dans efter påske, men nu må vi se, oplyser Kirsten Bjerre.

Deres lokale danseopvisning måtte de også flytte, den skulle have fundet sted 16. marts.

- Ny dato er pt ikke fundet, da vi ikke ved, hvornår vi må samles.

B&U danserne var desuden inviteret til danseopvisning i Tornby 21. marts og til regionsmesterskaberne i folkedans 22. marts, i Sæby. Det blev heller ikke til noget.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...