Dramatisk fortælling om livet på landet i Danmark i 1850’erne

BRØNDERSLEV: BASbio viser filmen ”Før frosten” i uge 5 og 6 - det er onsdag, torsdag, fredag og søndag i uge 5 samt torsdag i uge 6.

BASbio oplyser, at det er en dramatisk fortælling, som finder sted ude på landet i 1850’ernes Danmark. Familien, som består af den fattige husbond Jens og hans voksne børn, bor et sted ude på landet. Her hersker dyb armod og trange kår i den gamle rønne. Og da endnu en vinter står for døren, er Jens tvunget til at træffe en svær beslutning, for hvis familien skal overleve vinteren, må han nødvendigvis indgå en pagt med storbonden på den nærliggende gård.

Og selvom han allerede har en stiltiende aftale med en af egnens unge karle, som har kastet sin kærlighed på Jens’ eneste datter, Signe, så tegner den kommende pagt med den mere velhavende storbonde til at kaste store fordele af sig for Jens og resten af hans familie.

Stik mod Signes vilje lover Jens at lade datteren indgå i den aftalte pagt, og snart kastes familien ud i dyb splittelse, da skæbnesvangre hemmeligheder åbenbares og et mord får katastrofale konsekvenser. Hvor langt kan Jens gå for at redde sine børn og hvor meget kan man byde dem, for at sikre sin egen agtelse?

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...