Drengehold fra BI har klaret sig godt og blev anerkendt for det

BRØNDERSLEV: BI’s U17 drenge i fodbold har haft besøg af borgmester Mikael Klitgaard forud for en kamp mod Stidsholt IF.

Anledningen var, at drengene i foråret vandt det jyske mesterskab for U16 drenge liga 4, som er den fjerde bedste liga for den aldersgruppe i Jylland.

Holdleder Lasse Riisgaard oplyser, at borgmesteren holdt en tale for drengene. Han havde også en gave med til spillerne i form af 500 kroner til klubkassen.

- Drengene blev rigtig glade. Det betød noget for dem at blive anerkendt, fortæller Lasse Riisgaard.

Han melder om en fantastisk sæson i foråret, hvor holdet gik igennem turnering som ubesejrede. Og at der er et godt kammeratskab og forældreopbakning på holdet, hvor mange af drengene har spillet sammen i mange år.

Dagens kamp mod Stidsholt IF endte 0-0.

Holdets træner er Eivind Grepperud og holdleder er Jesper Thorndall.

Lasse Riisgaard fra denne sæson af også holdleder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...