Det blev ikke til endnu et dansk mesterskab til lokale Jacob ”Esser” Esholm, da eSuperligaen søndag blev afgjort.
I eSuperligaen mødes repræsentanter fra de danske fodboldhold i konsolfodboldspillet FIFA, hvor Jacob Esholm sammen med esportsholdet Tricked repræsenterer Vejle Boldklub. I sæson fire var den professionelle FIFA-spiller fra Pandrup på holdet, som vandt det danske mesterskab - men i den netop afrundede sæson røg holdet ud i kvartfinalerne mod FC Midtjylland.
Jacob Esholm kom ikke i spil i kvartfinalen, men han har gennem grundspillet repræsenteret Vejle Boldklub flere gange. Holdkammeraterne Alen Barakovic og Emil Skifter tabte samlet mod FC Midtjylland.
FC København vandt denne sæson af eSuperligaen.