Alle er velkomne til fastelavn i Jerslev

JERSLEV: Drager, prinsesser, blomster, skraldespande og alle andre er velkomne til fastelavnsgudstjeneste i Jerslev Kirke 3. marts klokken 14.

Her er en flok børn fra 0. klasse med til at fortælle historien om dengang, Jesus blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden.

- Spirekor og børne-ungdomskor synger skønne sange, og sognepræst Ann Sofi Lægsgaard Andersen taler om dåb, duer og helligånd. Efter gudstjenesten arrangerer Jerslev Borgerforening og Jerslev Forsamlingshus tøndeslagning og sjov i forsamlingshuset, oplyser kirken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...