Nedrivningen er gået i gang - 150 mennesker deltog i borgermøde om fremtiden

BRØNDERSLEV: Tirsdag 2. april måtte resterne af restaurationsbygningen Hedelund lade livet, da de første murbrokker faldt og nedrivningen af den 60 år gamle bygning begyndte. Nedrivning kommer til at foregå over den næste halvanden måned og forventes helt færdig i midten af maj. Hvad der så skal opføres, når nedrivningen er færdig er stadig meget uvist. Planlægningen startede for alvor dagen inden nedrivningen, hvor 150 mennesker var mødt op i Den Runde Pavillon til borgermøde.

Hvilken udformning et nyt byggeri skal have, er ikke defineret, og på mødet blev der både drøftet, hvilken størrelse restauration, der skal være tale om, hvorvidt restauranten skal bygges op et andet sted i Rhododendronparken, og om der skal laves større forandringer i området.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...