Biograf: BASbio, Brønderslev viser i uge 35 ”Familiefesten”. Filmen spiller onsdag, torsdag og fredag i uge 35. Alle dage kl. 19.00.
”I dag er det min fødselsdag og jeg vil kun tale om gode ting”
- Det er alt, hvad Andrea ønsker sig til sin 70 års fødselsdagsfest for familien, men sådan går det dog ikke.
Uventet vender Andreas utilregnelige datter, Claire, der har været forsvundet i tre år, nemlig hjem og forstyrrer både festlighederne og familiefreden. For det er hverken af sentimentale eller familiære årsager, at hun aflægger visit - Nej, Claire er derimod kommet for at få de penge, hun mener, at familien skylder hende - og inden længe bryder uvejret løs mellem familiemedlemmerne.