Biblioteket tager folk med på tur i Hedelund sammen med en novelle, en tekst og en læsegruppeleder

BRØNDERSLEV: Brønderslev Bibliotek inviterer til fælleslæsning, hvor der bliver læst op fra en novelle eller en lille tekst. Det oplyser biblioteket i en pressemeddelelse.

- Vi mødes og går en tur sammen, så du får motion, frisk luft og gode læseoplevelser samtidig med du møder nye mennesker. Det er læsegruppelederen, der læser op og du skal intet forberede på forhånd - bare mød op og nyd turen. Det er også helt frivilligt om du vil sige noget eller bare lytte med; der er ingen rigtige eller forkerte svar, og det handler kun om, hvad du tænker og oplever via den tekst, der bliver læst op, skriver de.

Tanken er, at turen giver en lille pause i en travl hverdag og kan give lidt positiv energi.

Deltagerne mødes på Brønderslev Bibliotek kl. 10 og går i samlet flok ned til Rhododendronparken. Det sker mandag 3. juni, mandag 1. juli og mandag 5. august.

Det er for alle over 18 år, er gratis og turen varer ca. 90 minutter.

- Metoden med en læsegruppeleder er oprindelig udviklet af engelske The Reader Organisation, og i maj har fire ansatte på Brønderslev Bibliotek været på kurset ”Bliv Shared Reading-læsegruppeleder” ved Cecilie Laskie. At blive læsegruppeleder drejer sig om at blive gode til at styre en læsegruppeform, alle kan deltage i: ingen forberedelse, små grupper og en læsegruppeleder, der vælger og forbereder tekster og ikke giver endegyldige svar, men læser højt og guider deltagernes dialog, hvis det er nødvendigt, skriver biblioteket.

- Det fælles læsning kan er at vende tilbage til den mundtlige fortælling, at samles fysisk, lytte til højtlæsning og få del i litteraturen og hinandens historier i fællesskab. Teksterne kan være både af nyere og ældre dato og det er oftest en novelle og et digt som er koblet tematisk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...