Ældre holder sig i gang ved alternativt OL

FLAUENSKJOLD: I bedste OL-stil blev OL i Flauenskjold onsdag åbnet med, at den olympiske ild blev tændt. Der var flot faneindmarch, hvor alle stående sang "Vi er børn af sol og sommer".

Flauenskjold Hallen dannede ramme om OL-arrangementet, hvori omkring 200 ældre deltog.

Det er efterhånden blevet en tradition, at Flauenskjold Hallen hvert andet år lægger gulv til de idrætslige udfoldelser.

Et stort antal frivillige hjælpere bistod sammen med medarbejdere fra aktivitetsområdet.

Aktivitetsmedarbejder, ergoterapeut Linda Baszczak fra aktivitetsområdet stod for opvarmningen, inden aktiviteterne gik i gang.

Der var boccia, dåsekast, ærteposekast, fodbold, faldskærmsleg med mere på programmet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...