Dansk film kan ses i Brønderslev

BRØNDERSLEV: Den danske film ”Kollision” kan ses i BASbio i Brønderslev i uge 48, hvor den vises onsdag, torsdag, fredag og søndag.

Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil spiller hovedrollerne, Leo og Olivia, der pludseligt slynges ud i en krise. Under tragiske omstændigheder bliver deres niårige datter Liv kastebold mellem sin mor og far.

- Filmen er et bevægende drama, der udforsker en familie i opløsning og de beslutninger forældre træffer i forsøget på at finde mening og håb. Filmen er inspireret af virkelige hændelser, oplyser BAS.

Som Olivias magtfulde og stenrige far Harald ses Tommy Kenter, mens Henning Jensen spiller Leos far Bjarne.

Andre centrale roller udfyldes af bl.a. Rasmus Bjerg, Nicolas Bro, Bodil Jørgensen og Jes Dorph-Petersen.

Filmen er instrueret af tre brødre, Mehdi, Milad og Misam Avaz, som fik deres store gennembrud i dansk film med det anmelderroste melodrama ”Mens vi lever”. Dette er deres anden spillefilm.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...