Man kan løbe eller gå på forskellige distancer til løb til fordel for Alzhemiersforeningen

BRØNDERSLEV: Lørdag 2. juni klokken 10 er der demensløb i Brønderslev, hvor alt overskud går til Alzheimersforeningen.

Rikke Hedegaard fra Loop Fitness i Brønderslev står bag, og det er også her, starten går fra.

Hun oplyser, at der er tale om et løb efter princippet Cannonball, hvor man selv er ansvarlig for tidstagning, hvis man ønsker dette.

- Der er forskellige distancer man kan løbe: halvmaraton, fem kilometer, som man kan løbe eller gå, 10 kilometer og 15 kilometer. Så der er noget for alle. Prisen er 100 kroner pr deltager. Der er medalje til alle, diplom, lodtrækningspræmier og forplejning i depotet: vand, sodavand, slik, chips og frugt, oplyser Rikke Hedegaard.

Sidste tilmelding til løbet er 10. maj.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...