Inner Wheel er med når der er Wild West Day and Night og serverer lækre cowboytoast. Billedet er taget i forbindelse med deres deltagelse i Brønderslev Handels Halloween arrangement. Privatfoto

Inner Wheel serverer cowboytoast til Wild West Day and Night i Brønderslev fredag 3. august. Det oplyser handelschef Lars Bisgaard Andreasen i en pressemeddelelse.

Klubben har igennem de sidste par år været med til en del af Brønderslev Handels arrangementer, og overskuddet har man brugt til en række lokale velgørende projekter.

Således har man blandt andet støttet plejehjemsbeboernes ture til Vildmoseporten og givet penge til Red Barnets Familieoplevelsesklub.

Inner Wheels stand er at finde foran Danske Bank.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...