Cirkus Mascot er på turné og lander i Brønderslev 8. april

BRØNDERSLEV: Cirkus Mascot er på Danmarksturné, og de er i Brønderslev mandag 8. april med en forestilling klokken 17.

Det oplyser cirkusdirektionen i en pressemeddelelse.

De skriver, at et forestillingens absolutte højdepunkter er et nummer kaldet ”ikariske lege”, hvor den ældste af to brødre med sine ben smider rundt med den yngste bror, der laver et hav af forskellige saltomortaler i et hårrejsende tempo.

Man kan blandt andet også opleve luftakrobatik, tempofyldt diabolo-spil, stort hundeshow, nuttede ponyer og grisen Yrsa og hendes veninde Sille, samt sjove geder og klovnen Gulio.

Cirkus Mascot besøger ca. 145 byer fra 27. marts til 22. september og har også mange forestillinger andre steder i Nordjylland.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...