Antro Echo vandt konkurrence og skal spille på Bålhøj i Ø. Brønderslev til august

BRØNDERSLEV: Antro Echo har vundet konkurrencen om at blive Byens Bedste Band, og dermed vandt det Aalborg-baserede band med forbindelser til Brønderslev også et spillejob på årets Bålhøj Festival.

Det oplyser Bålhøj Festival i en pressemeddelelse.

- En af dommerne til konkurrence var Peter Westmark fra musikgruppen, der booker navnene til festivalen, fortæller, at der var bred enighed i dommerkomiteen om vinderen, og han var ret imponeret af deres musikalske evner. Det er netop et af formålene med Bålhøj Festival at præsentere musik med lokale rødder samt nye bands, og med Antro Echo er begge dele opfyldt, oplyser festivalen.

Antro Echo beskriver deres musik som elektro/rock.

Bandet består af Jeppe Gram på synth/keys, Oskar Rank på trommer, Lukas Merrild på bas og Nicolai Goos på vokal.

Dermed er alle navne på plads til årets Bålhøj Festival, som finder sted 10. august i Ø. Brønderslev.

De andre er Johnny Madsen, Sko/Torp og Bikstok, Alezander Oscar, Dør Nr. 13, Skinz og Jimi And The double Of Trouble.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...