Arkivfoto: Kurt Bering

156 spillere fordelt på to dage mødes hver uge til et spil kort

BRØNDERSLEV: Brønderslev Bridgeklub har taget hul på en ny sæson, hvor der spilles bridge både onsdag eftermiddag og torsdag aften, med 52 spillere onsdag og 104 torsdag.

Onsdag eftermiddag er spillerne delt op i tre rækker, som har spillet en turnering over fire onsdage. Denne første turnering er netop afsluttet, og det har givet følgende resultat.

A-rækken: nr. 1 blev Flemming Sørensen og Karsten Frederiksen, nr. 2 blev Jens Abildgaard og Torsten Sverdrup Warberg, og nr. 3 blev Anne Ulrich og Bente Bech.

B-rækken: nr. 1 blev Birte og Henning Bonnerup og nr. 2 blev Aase Lynggaard og Inger Jønch.

C-rækken blev vundet af Else Marie Sejr Hansen og Helle Sundgaard og nummer 2 blev Gitte Krogh og Vibeke Hestbech.

Både nummer et og to i B- og C-rækken rykker op i en højere række, hvor de bytter plads med de to lavest rangerende par i hhv. A- og B-rækken.

Næste turnering spilles over fire onsdage med start 3. oktober.

Klubben melder også om, at 330 personer valgte at spille sommerbridge i klubben i sommerferien.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...