Indbrud i tre BMW'er i Brønderslev

BRØNDERSLEV: En tyveknægt med en særlig forkærlighed for BMW-biler har været på spil i Brønderslev. Her har tre biler af mærket været udsat for indbrud natten til torsdag.

Alle bilerne havde fået knust ruder, og i den ene af BMW'rne er der blevet stjålet et fabriksmonteret gps-anlæg. Den er simpelthen blevet afmonteret fra instrumentpanelet, mens der tilsyneladende ikke umiddelbart er stjålet noget fra de to andre biler.

- De to indbrud er sket i Mossøparken, mens det tredje indbrud skete i Agdrupskoven, fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Han oplyser, at ved et af indbruddene gik der en alarm i bilen. Det skete klokken 03.42 natten til torsdag.

- Derfor har vi et nogenlunde sikkert tidspunkt for alle tre indbrud. Vi formoder nemlig, at der er tale om samme gerningsmand eller mænd, siger politikommissæren, som gerne hører fra eventuelle vidner, der måtte have set noget omkring gerningstidspunktet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...