Hvis man elsker krimi og spændingsbøger og trænger til lidt ny inspiration, så kan man komme til Blodig Bogcafe, som Brønderslev Bibliotek står bag.

- Jytte, Kirstine og Louise fra Brønderslev Bibliotek giver deres helt personlige bud på krimi og spændingsbøger, der får pulsen op. En ny undersøgelse blandt bibliotekets brugere viser at krimier og spænding klart er blandt de mest populære genrer, og der udgives så mange som aldrig før, oplyser biblioteket.

- Bogmarkedet er fyldt med fantastiske bøger ældre såvel som nyere: skal det være spænding uden gys? De voldsomt uhyggelige om seriemorderen der slår til igen og igen? Eller den lidt mere hyggelige krimi med fokus på gedigen opklaring?

Til Blodig Bogcafe får man tre forskellige bud på noget af det, bibliotekarerne anbefaler.

Det sker 10. september på Café Kox kl. 15, onsdag 23. september i Klokkerholm Hallen kl. 14 og torsdag 24. september på Hjallerup bageri og café kl. 14.

Billetter kan købes på bibliotekets hjemmeside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...