Spiller fra Brønderslev skal stå i spidsen for det internationale bordhockeyforbund

BRØNDERSLEV: Bjarne Axelsen fra Brønderslev er søndag blevet valgt til præsident for ITHF, som er det internationale bordhockeyforbund.

Det oplyser Bjarne Axelsen i en pressemeddelelse.

Han fik til valget stemmer fra USA, Canada, Tyskland, Rusland, Ukraine, Estland, Letland, Kazakhstan, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Finland, Norge, Sverige og Danmark.

Valgperioden er frem til og med juni 2021.

Første opgave som præsident bliver at være hovedarrangør af VM 2019, der foregår i juni måned i Minsk, Hviderusland.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...